Content watched by Whocopied.me

Nybagte forældre!

Jeg har selv været nybagt mor, og konstant bekymring beskriver meget godt tiden med søvn-mangel og Google søgninger.

Jeg kan skrive under på, at det ikke er rart at sidde med tankerne, der helt irrationelt kredser om dit dyrebareste, som ligger lige dér i soveværelset eller i barnevognen – men alligevel så langt væk og uden for din rækkevidde. Man kan måske forestille sig min lettelse da min mand kom ind ad døren med et babykamera! ”Ej, findes det?!” – og ja, selvfølgelig findes der et WiFi kamera, som man kan bruge til at holde øje med sin lille purk via en app på sin mobil. Og tak fordi det findes! Den udvidede babyalarm er fortsat noget af det babyudstyr jeg nævner først til andre gravide. For hvorfor bruge tiden på at bekymre sig, når man kan få vished med bare et klik på sin mobil?

Man kan vælge at sige til sig selv, at man er en hønemor og ”der sker jo ikke noget” og alt det andet.. Sandheden er, at du vil sandsynligvis nå at reagere hvis baby gylper i søvne, afleverer nattens 4. kæmpe ble, får feberkrampe eller hvis sutten bliver smidt på gulvet! Men min konstante bekymring om, at hvis jeg nu lige dén dag ikke hørte det eller nåede at reagere, gjorde at jeg aldrig var helt nærværende på de tidspunkter, hvor jeg skulle huske at nyde at min baby ikke var afhængig af mig.

Derfor har babykameraet fra Smarthjem.nu gjort en kæmpe forskel for mig!

Teknologien vinder indpas alle mulige steder og man kan være på tværs og sige, at vi som børn selv sov nede i gården i al slags vejr og desuden kun med et vindue til tredje sal som babyalarm – ”og se du har da ikke taget skade”.. Dét er da rigtigt! Men vi sætter motor på vores cykler og løbehjul, fordi det gør vores liv nemmere. Vi køber WiFi baby kameraer i stedet for traditionelle babyalarmer, vi følger udviklingen fordi, ærligt talt, der er sørme mange ting, der er blevet nemmere med udviklingen og teknologien!

Det har aldrig nogensinde plaget mig, at jeg kan logge ind på min Smart Life app og se min søn sove. Babykameraet giver mig ro i maven. Jeg kan kigge på mit sovende barn, uden at forstyrre ham og forsikre mig selv, at alt er i den skønneste orden. På den måde kan jeg også være nærværende overfor alle andre jeg er sammen med, fordi jeg er helt, fuldstændig sikker på, at min Smart Life app giver mig besked, hvis der er lyd eller bevægelse i soveværelset.

Indrømmet – jo længere tid man har været forældre, jo mindre tid bruger man også på at ”lige tjekke ind” til den lille. Men trygheden, den slår stadigvæk alle de unødvendige bekymringer som jeg havde, inden vi installerede babykameraet.

De bedste hilsner

Marie, mor til Theodor og fritids skribent hos Smarthjem.nu