Content watched by Whocopied.me

Med en Smart Home WiFi stikkontakt kan du nemt og hurtigt gøre dit hjem smartere, billigere! En af vores kerneprodukter, som vi er utroligt stolte af hos Smarthjem.nu er vores stikkontakter, som ganske enkelt er vanedannende, for hvis du først har én, så vil du ønske en WiFi stikkontakt til samtlige af dine elektroniske enheder.

De geniale Smart Home stikkontakter

Det geniale ved samtlige af Smarthjems stikkontakter er deres størrelse! De kan nemt sidde i almindelige stikdåser og kræver ikke meget plads i en almindelig stikkontakt, så glem alt om klodsede løsninger, der skæmmer øjet. Foruden deres lille størrelse, kan WiFi stikkontakten betjenes via Smart Life app’en uanset hvor du befinder dig. Det kræver ingen hub, blot WiFi adgang til både stikkontakt og mobiltelefon.

Du kan altså styre dine elektroniske enheder, uanset om du befinder dig i samme rum eller på Mallorca – så længe du har din Smart Life App ved hånden.

WiFi stikkontakt med forbrugsmåling

Vi skal spare på strømmen, skåne miljøet og tænke grønnere! Vi kan alle skrive under på, at vores klima er vigtigt. På nemmeste vis kan du med denne fjernbetjente stikkontakt med forbrugsmåling, finde dit hjems klimasyndere. Vi er ikke ude på at pege fingre og skal heller ikke bestemme om din kummefryser fra 80’erne skal udskiftes, men det er da meget rart at vide, om dine hvidevarer sluger uanede mængder af strøm og dermed unødigt forurener ikke kun vores jord, men også din el-regning. Er du nysgerrig på hvor meget strøm dine elektriske apparater sluger, så får du let overblikket i Smart Life App’en med en Smart Home stikkontakt med forbrugsmåling.

Hvordan kan jeg bruge mine WiFi stikkontakter?

At kunne styre sit hjem via en app lyder måske både unødvendigt og ligegyldigt – men det er alt andet end dét! I den kommende tid med julefrokoster og hyggelige sammenkomster, står dit hjem tilbage mørklagt og ensom. Eller… Huset er jo selvfølgelig ligeglad, men personligt synes vi hos Smarthjem.nu, at det er langt hyggeligere og rart, at vores hus får lov at lyse lidt op i den kolde og mørke tid. Smart Home stikkontakter kan fjernstyres via app på din telefon, så du kan tænde lyset, når du er på vej hjem fra julefrokost og nøglehullet på mystisk vis hopper og danser.

Du kan også tænde for musikken hver morgen kl. 06, så du får den bedste start på dagen, når nu fuglene er stukket af på sommerferie. Personligt ville jeg elske hvis jeg kunne blive vækket om morgenen kl. 06 af min yndlingsradio, men da jeg har en lille dreng, nøjes jeg med et ”MOOOOAR” kl. 05 – dét kan også noget vil jeg lige sige!

Det handler ikke om at gøre noget nyt, det handler om at gøre din hverdag nemmere! Du kan time, indstille og lave scenarier til alverdens hændelser, så du ikke skal løfte en finger.

Så hvordan kan du få en nemmere hverdag? Skal kaffen brygges mens du luner tæerne under dynen? Skal lyset være tændt i entréen i 10 minutter efter du har forladt dit hjem? Skal spisebordslampen tændes med en enkelt befaling til din taleassistent? Skal du kunne slukke teenagerens fjernsyn, når han eller hun IGEN har glemt det inden de tog i skole? Find din Smart Life App på din mobil og gør lige som det passer dig!

WiFi stikkontakt 16A

En 16 ampere stikkontakt, med forbrugsmåling, som kan styres via Smart Life app’en – så er der ikke flere undskyldninger! Du kan trække det helt store, tunge elektroniske skyts frem og alligevel kan du tænde og slukke, time og indstille scenarier til dine apparater uden bøvl. Så selvom du hiver juletræskæder frem, som kan lyse hele vejen ud i rummet, vil du stadigvæk kunne fjernbetjene hele pivtøjet med din mobil.

I dit værksted kan du sikre, at varmepumpen starter 1 time før du skal ud og fikse cyklen. Eller at din el-radiator starter når du kører mod sommerhuset.

Der er simpelthen et hav af muligheder, og med en Smart Home WiFi stikkontakt med 16A er manglen på ampere heller ikke en undskyldning.

Køb flere – spar mere!

Hos Smarthjem.nu vil vi gerne gøre vores kunder glade, derfor har vi sammensat to tilbud, som aldrig udløber! Du kan opgradere dit smarte hjem med en 3-pak WiFi stikkontakt, eller du kan købe 5-i-1 pakken hvor du får 5 Smart Home WiFi stikkontakter i én og dermed sparer du 40% på dit køb.

Smart Life App

Med den geniale og intuitive Smart Life App, kan du dele dine devices med din familie, så I alle har mulighed for at fjernbetjene jeres hjem og elektroniske apparater. Det brugervenlige interface gør det nemt for alle at navigere rundt i app’en og til- og frakoble jeres enheder.

Du kan hente Smart Life App’en til Android her eller downloade Smart Life App’en til din iPhone her.

Nysgerrig på mere omkring Smart Home produkter?

Hvis du gerne vil lære mere om, hvordan andre Smart Home produkter kan gøre dit liv og hverdag nemmere, så kan du finde flere inspirations artikler lige her.