Content watched by Whocopied.me

I gang med Google Home

På Smarthjem.nu finder du enheder der alle fungerer via samme app, Smart Life. App’en er genial og brugervenlig, og kan kobles sammen med Google Home. Ved at koble app’en sammen med en tale assistent, åbner der sig helt nye muligheder: Nu kan du tale til din assistent, og få den til at tænde og slukke for lyset, uden at røre en finger! Og en hel masse andet. Vi hjælper dig i denne guide.

Da du installerede din Google Home via din mobil, hentede du app’en Google Home. Husk ikke at forveksle den med Google Assistent, som blot er den app-baserede version af din nye tale assistent. Du skal bruge både Google Home app’en og Smart Life app’en på din mobil, for at forbinde de 2 systemer.

Forbind Smart Life med Google Home

  • Åbn nu din Google Home app, og tryk på “Hjem” ikonet i bunden(det lille hus).
  • Find knappen “Tilføj” der har et plus-symbol.
  • Vælg “Konfigurer enhed”
  • Vælg kæde-symbolet under “Fungerer sammen med Google”
  • Søg nu efter “Smart Life”, og tryk på Smart Life ikonet.
  • Nu skal du logge ind med samme brugernavn og adgangskode som da du oprettede din Smart Life profil.
  • Følg anvisningerne i app’en og placer dine enheder i dine rum.

Omdøb dine enheder, så det bliver tale venligt

Så snart opsætningen i Google Home er færdig, er du i princippet klar. Vi anbefaler at du har nogle tale venlige navne til dine enheder. F.eks. kan du i Google Home app’en omdøbe dit lys til at hedde “lyset ved køkkenbordet”. Nu kan du sige: “Hey Google, tænd for lyset ved køkkenbordet”.

Selvom du omdøber dine enheder i Google Home app’en, har de fortsat deres oprindelige navn i Smart Life app’en. På den måde kan du have tale venlige navne i Google Home app’en, mens du måske har kortere navne i din Smart Life app.

Desværre understøtter Google Home app’en kun højttaler grupper, endnu ihvertfald. Det betyder at dine grupper af f.eks. stikkontakter og lys i Smart Life app’en ikke er aktive i Google Home. Vi har dog et tip til dig! Hvis du opretter et “Rum” i din Google Home app, som indeholder alle de enheder du ønsker at kunne tænde/slukke samtidigt, har du muligheden for at gøre det samtidigt. Forestil dig at du kalder rummet for “Gangen”. Nu kan du sige: “Hey Google, tænd for gangen”.

[siteorigin_widget class=”WP_Widget_Media_Video”][/siteorigin_widget]